Geertsen.dk
    Menu
 Forside Forside
 Nyheder Nyheder
 Artikler Artikler
 Tips Tips
 Om mig Om mig
 Kontakt Kontakt
 IT nyheder IT nyheder

 Betingelser Betingelser
    Statistik
Indhold  
Nyheder 15
Artikler 10
Tips 9
   
Besøgstal (fra aug. 2004)
I alt 91246
Denne måned 410
I dag 14
    Afstemning
Hvor ofte besøger du www.geertsen.dk?
   
Dette er første gang
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Sjældnere
 
Antal stemmer 437
 
    Artikel: Installation af MySQL 4.0.17
Tilføjet: 05-08-2004 23:36:07 - Sidst ændret: 28-01-2006 16:41:42 - Læst 5170 gange
 
    Indholdsfortegnelse
Afsnit 1 - Download og installation
Afsnit 2 - Konfigurering
Afsnit 3 - phpMyAdmin

Afsnit 1 - Download og installation

Da denne artikel skrives hedder den nyeste 4.0 version 4.0.17, så artiklen er skrevet med udgangspunkt i denne version. Guiden burde dog uden problemer også kunne bruges på nyere 4.0 versioner.

1) Gå ind på MySQL's hjemmeside og hent den nyeste 4.0 version
2) Pak zip filen ud i en midlertidig folder
3) Gå ind i den midlertidige folder og dobbeltklik på setup.exe for at starte installationen
4) Klik "Next"
5) Klik "Next"

Du skal nu vælge hvilken folder MySQL skal installeres i. Hvis du vælger at installere MySQL i en anden folder end den folder den selv foreslår, så skal der laves et par ændringer senere hen. Disse ændringer vil blive beskrevet senere i denne artikel.

6) Hvis du vil ændre stien, så klik på "Browse" og vælg en ny sti. Ellers klik på "Next"
7) Klik "Next" igen for at vælge en "Typical" installation

De nødvendige filer til MySQL vil nu blive kopieret. Dette kan godt tage lidt tid.

8) Klik "Finish" for at afslutte installationen

Fortsæt til næste afsnit for at læse om hvordan MySQL konfigureres og sættes til at køre som en service.


Afsnit 2 - Konfigurering

Dette afsnit beskriver hvordan MySQL konfigureres og sættes til at køre som en service.

1) Gå ind i den folder du installerede MySQL i (normalt c:\mysql) og derefter "bin" folderen. Der finder du filen "winmysqladmin.exe" og dobbeltklikker på den for at starte programmet.
2) Programmet "WinMySQLAdmin" vil nu starte. Du vil nu blive bedt om at indtaste et brugernavn og et password. Dette skal bruges til admin/root brugeren, og er ikke en bruger der skal være oprettet i selve Windows. Klik derefter på "Ok"

Programmet minimerer derefter sig selv. Højreklik derfor på "lysregulering" ikonet nede i hjørnet ved uret, og vælg derefter "Show me"

3) Vælg fanebladet "my.ini setup"
4) Hvis du IKKE installerede MySQL i standard folderen (normalt c:\mysql), skal du nu rette stien i "basedir" og "datadir" så de passer med den folder du valgte at installere MySQL i. "basedir" er den folder hvor du installerede MySQL i, og "datadir" er "basedir" folderen + "/data" med mindre du har valgt at placere din data folder (den der indeholder databaserne) et helt andet sted. Bemærk at MySQL bruger / i stedet for \ når der skal angives stier. \ kan godt bruges, men så skal de stå dobbelt sådan så hvis stien til "datadir" er "c:\mysql\data", så skal det skrives som "c:\\mysql\\data"

Det er muligt at indtaste andre indstillinger. Læs i MySQL manualen for at finde ud af hvilke ting man kan sætte op i my.ini filen.

5) Klik på "Save modifications" og derefter på "Yes" for at gemme indstillingerne. En "My.ini was modified" besked skulle nu gerne kommer frem - den klikker du bare "Ok" til.
6) Afslut WinMySQLAdmin ved at klikke på X'et oppe i højre hjørne
7) Åben WinMySQLAdmin igen ved at dobbeltklikke på "winmysqladmin.exe". Programmet starter minimeret, så højreklik derfor på "lysregulering" ikonet nede i hjørnet ved uret, og vælg derefter "Show me" for at vise programmet
8) Vælge fanebladet "Start Check"

Programmet vil nu søge efter konfigurationsfilen til MySQL og gennemgå den for eventuelle fejl. En tekst magen til nedenstående skulle gerne komme frem:

There is a my.ini file...................yes
Verifying the my.ini keys
MySQL server path key................ok
datadir.....................................ok
basedir....................................ok

Som standard har root (administrator) brugeren ikke noget password. Det er jo ikke så smart rent sikkerhedsmæssigt, så gør følgende for at ændre det.

1) Åben en DOS prompt (Start -> Run -> skriv ";cmd" og tryk på Enter)
2) Gå ind i den folder du installerede MySQL i og derefer folderen bin (f.eks. cd \mysql\bin)
3) Skriv "mysqladmin -u root password DetNyeRootPassword" hvor du erstatter DetNyeRootPassword med det ønskede password, og tryk derefter på Enter

MySQL er nu installeret, konfigureret og sat til at køre som en service i Windows.


Afsnit 3 - phpMyAdmin

Dette afsnit beskriver hvordan man installerer phpMyAdmin som er et grafisk værktøj til at administrere indholdet af databasen. phpMyAdmin kræver at web serveren har understøttelse for PHP. Jeg har tidligere skreven en artikel om hvordan man installerer PHP på IIS6. Du kan læse artiklen her

1) Hent nyeste version af phpMyAdmin fra hjemmesiden
2) Pak zip filen ud i din wwwroot folder (normalt c:\inetpub\wwwroot) og omdøb phpMyAdmin folderen så den bare hedder "phpmyadmin"
3) Åben filen "config.inc.php" i Wordpad (Notepad duer normalt ikke da den ikke er så godt til at håndtere filer der har *NIX linieskift)
4) Find og ret værdien "$cfg['PmaAbsoluteUri']" sådan så stien passer med hvor phpMyAdmin er placeret. Du skal ikke skrive f.eks. "C:\inetpub\wwwroot\phpmyadmin" men f.eks. "http://www.mitdomæne.dk/phpmyadmin"
5) Find og ret værdien "$cfg['Servers'][$i]['password']" så den passer med det root password du indtastede i det tidligere afsnit
6) Gem filen, og luk Wordpad

Du burde nu kunne gå ind på http://www.mitdomæne.dk/phpmyadmin og få et billede frem der minder om nedenstående

Velkommen til phpMyAdmin


© Copyright 2004-2017 af Michael B. Geertsen ©
Designet er Valid HTML 4.01 og Valid CSS