Geertsen.dk
    Menu
 Forside Forside
 Nyheder Nyheder
 Artikler Artikler
 Tips Tips
 Om mig Om mig
 Kontakt Kontakt
 IT nyheder IT nyheder

 Betingelser Betingelser
    Statistik
Indhold  
Nyheder 15
Artikler 10
Tips 9
   
Besøgstal (fra aug. 2004)
I alt 91246
Denne måned 410
I dag 14
    Afstemning
Hvor ofte besøger du www.geertsen.dk?
   
Dette er første gang
Dagligt
Ugentligt
Månedligt
Sjældnere
 
Antal stemmer 437
 
    Artikel: Automatisk defragmentering af harddiske
Tilføjet: 04-04-2006 22:57:28 - Sidst ændret: 04-04-2006 23:12:03 - Læst 3621 gange
 
    Indholdsfortegnelse
Afsnit 1 - Scriptet
Afsnit 2 - Kør scriptet automatisk

Afsnit 1 - Scriptet

De fleste har sikkert hørt om at man bør defragmentere sine drev med jævne mellemrum for at få det optimale ud af sine harddiske. Ofte får man det bare ikke gjort, for det tager jo så lang tid, og kan være besværligt hvis man har mange drev.

Ville det hele ikke være meget nemmere, hvis det kunne gøres helt automatisk og på et tidspunkt hvor computeren alligevel ikke bliver brugt? Det kan lade sig gøre ved at benytte det script denne artikel omhandler.

Scriptet kan hentes her, og gemmes et sted på din computer efter eget ønske. Scriptet er lavet i VBscript, så det kan afvikles i Windows uden brug af ekstra programmer. Man skal dog være logget ind som Administrator eller en bruger der er medlem af den lokale Administrator gruppe.

I langt de fleste tilfælde vil det ikke være nødvendigt at lave ændringer i scriptet. Der er dog et par ting man kan konfigurere efter ønske, og det er følgende (standardværdier nævnt i parentes):
  • Skal der laves en statusrapport? (Ja)
  • Hvor skal en evt. statusrapport gemmes? (c:\defragrapport.txt)
  • Skal en evt. statusrapport vises efter endt defragmentering? (Ja)
  • Skal en evt. statusrapport indeholde alle rapporter eller kun den nyeste? (Gem kun nyeste)
  • Skal defragmenteringen foregå synligt eller skjult? (Synligt)
Er der behov for at ændre i scriptet, kan det redigeres i Notepad eller anden teksteditor. Alle indstillingerne findes i den øverste del af filen i sektionen "KONFIGURATION", og de mulige indstillinger er nævnt som en kommentar.


Afsnit 2 - Kør scriptet automatisk

Dette afsnit beskriver hvordan man sætter scriptet til at køre automatisk vha. Scheduled Tasks / Planlagte Opgaver.
 
Engelsk Windows
 
  • Klik på "Start" -> "Settings" -> "Control Panel"
  • Åben "Scheduled Tasks"
  • Dobbeltklik på "Add Scheduled Task" for at starte guiden
  • Klik på "Next"

    Windows genererer nu en liste over mulige programmer som man kan starte.
     
  • Klik på "Browse"
  • Find frem til "defrag_drev.vbs" filen fra første afsnit, og klik på "Open"
  • Windows forslår selv titlen "Defrag_drev" til job'et - den kan ændres efter ønske
  • Vælg om defragmenteringen skal køres dagligt, ugentligt eller månedligt.

    Det anbefales at køre defragmenteringen ugentligt!
     
  • Klik på "Next"

    Alt efter hvad man valgte på det tidligere billede, vil der nu komme yderligere indstillinger. F.eks. hvilke dage eller måneder job'et skal køres, og ikke mindst tidspunktet.
     
  • Lav indstillingerne så de passer til ens behov, og klik derefter på "Next"
  • Angiv hvilken bruger job'et skal køres som. Husk at brugeren skal være lokal administrator!
  • Klik på "Next"
  • Klik på "Finish"
Dansk Windows
 
  • Klik på "Start" -> "Indstillinger" -> "Kontrolpanel"
  • Åben "Planlagte Opgaver"
  • Dobbeltklik på "Planlæg ny opgave" for at starte guiden
  • Klik på "Næste"

    Windows genererer nu en liste over mulige programmer som man kan starte.
     
  • Klik på "Gennemse"
  • Find frem til "defrag_drev.vbs" filen fra første afsnit, og klik på "Åbn"
  • Windows forslår selv titlen "Defrag_drev" til job'et - den kan ændres efter ønske
  • Vælg om defragmenteringen skal køres dagligt, ugentligt eller månedligt.

    Det anbefales at køre defragmenteringen ugentligt!
     
  • Klik på "Næste"

    Alt efter hvad man valgte på det tidligere billede, vil der nu komme yderligere indstillinger. F.eks. hvilke dage eller måneder job'et skal køres, og ikke mindst tidspunktet.
     
  • Lav indstillingerne så de passer til ens behov, og klik derefter på "Næste"
  • Angiv hvilken bruger job'et skal køres som. Husk at brugeren skal være lokal administrator!
  • Klik på "Næste"
  • Klik på "Udfør"

Automatisk defragmentering af dine harddiske vil nu blive afviklet ud fra det valgte indstillinger.
 

© Copyright 2004-2017 af Michael B. Geertsen ©
Designet er Valid HTML 4.01 og Valid CSS